Krisen indenfor byggesektoren mærkes ikke længere hos betonafdelingen, som igen har travlhed specielt med betonelementer, færdigbeton og fundamenter til solfangere.
Udbygning af fjernvarme i naturgasområder har netop givet fjernvarmeafdelingen store ordrer i Vejle og Skærbæk til en samlet værdi på omkring 25 mill. kr.

Desuden fylder renoveringsopgaver, transmissionsledninger, nyudstykninger og solvarmeprojekter godt op i ordrebogen for fjernvarmeafdelingen.

Installationsafdelingen har ligeledes utrolig travlt. Her er det 4 store projekter med flis, 3 projekter med el-kedler, 2 store projekter med gaskedler og 2 solvarmeprojekter, som fylder godt op i ordrebeholdningen, som er på langt over 100 mill. kr.