Vi må desværre meddele, at vores medarbejder igennem 33 år salgskonsulent Jørn Christensen er død efter længere tids sygdom.
Jørns arbejdsliv foregik fortrinsvis med salg af projekter til de danske fjernvarmeselskaber – både indenfor fjernvarmeledningsnet og fjernvarmeværker, hvor han ydede en stor indsats.
De seneste 3½ år af Jørns arbejdsliv var dog præget af hans sygdom, hvor Jørn arbejdede på nedsat tid og i den udstrækning, som det kunne lade sig gøre.
Vi vil huske Jørn som en trofast og loyal medarbejder.
Ære være Jørns minde.