Hos Tjæreborg Industri har vi valgt at følge myndighedernes opfordring om at opretholde vores kontraktlige forpligtigelser og holde hjulene i gang, men måske i et lidt lavere tempo.
Vi fortsætter derfor arbejdet i vores produktion og på de enkelte arbejdspladser i det omfang, vores kunder ønsker dette. Vi hjemsender de medarbejdere, som har mulighed for at arbejde hjemmefra, og disse kan naturligvis fortsat kontaktes pr. telefon eller mail. Vi anbefaler alle vores medarbejdere at holde mindst mulig fysisk kontakt med andre, uanset om det er kollegaer, kunder, leverandører mv. Vi vil forsøge at betjene vores kunder i videst muligt omfang, men med de begrænsninger der kan opstå i form af evt. manglende leverancer og evt. manglende bemanding. Vi opretholder vores vagt, således det forsat vil være muligt at få assistance udenfor normal arbejdstid.